Weekend 29.-31. Oktober Hampen sø camping (opdateret med 2. del)
Vi har besøgt Hampen sø camping.
Dels liggger den ikke så langt væk hjemmefra. Den har vinter
åbent, modtager campingcheque og ligger i et fantastisk
naturområde.
Pladsene ligger med fin læ og jævnt område. Der er mange
vogne med vintertelt - en medcampist mente at der var omkring
120 vintercampister og ja der var liv i mange vogne.
Faciliteterne er ok. og man får en fin betjening.
Vores første gåtur var lørdag formiddag, hvor vi gik fra pladsen
gennem skoven og rundt om Hampen sø, en god tur på lige knap 7 km.
Søndag formiddag gik vi en anden tur.
Her var det virkelig flot. Et kuperet område med skov
eng, moser. Over diger op ad bakker, ned gennem
små slugter op ad trapper til toppen med en fantastisk
udsigt og så retur gennem tæt skov
Turen er ikke så lang, 3,5km, men den kan godt
få pulsen lidt op alligevel.
Denne weekend startede vi også fredag sidst på dagen.
Efter ankomsten, blev vi enige om at det var tid for Frenja,
at prøve at være alene hjemme i campingvognen. Så vi
slukkede lyset, låste døren. Og så gik vi op i restuaranten
og fik årets første juleøl og dagens ret. Farserede porrer.
Uhm! Lille jeg som er blevet svagspiser kunne ikke spise
op selvom jeg gjorde et i hærdigt forsøg. Tak for god mad.
Da vi kom tilbage, lå Frenja pænt og rolig, som om intet
var hændt.
Uden for vinduet sad fuglene og spiste Hyben
Aftensmad i campingvognen, Grønlangkål og hamburgryg
Vores traditionelle kortspil om afetnen - Jeg tror nok jeg tabte.
Søndag! Vi vågnede op til det mest fantastisk November vejr.
Frost og høj solskin. Vi gik en formiddagstur til søen.
Prøv at dvæle ved disse billeder - Hvor er vi priviligerede!